Regneprincipper for adfærdsvirkninger af ændringer i de offentlige indkomstoverførsler, det offentlige forbrug og investeringer mv.
I en international kontekst er Danmark karakteriseret ved en relativt stor offentlig sektor, der varetager en række opgaver af hensyn til sundhed, sikkerhed, tryghed, natur og miljø, klima, fordeling mv. Helt overordnet kan en række udgifter til offentligt forbrug og offentlige investeringer medvirke til at understøtte arbejdsudbud og velstand sammenlignet med en situation, hvor de ikke blev afholdt eller var meget lave. Det gælder blandt andet en række af udgifterne til uddannelse, infrastruktur, ordenshåndhævelse, sundhed, forskning, ældrepleje, børnepasning mv. Det hænger blandt andet sammen med, at nogle offentlige udgifter kan være med til at udbedre såkaldte markedsfejl, herunder at der i fravær af offentlig medfinansiering kunne blive underinvesteret i eksempelvis uddannelse, grundforskning og infrastruktur. Afkastet af offentligt forbrug må dog forventes at falde, jo større det offentlige forbrug er.
Endvidere kan der både være positive og negative afledte dynamiske effekter af offentligt forbrug. Høj kvalitet i børnepasningen kan fx tænkes at øge forældres arbejdsudbud (ved fx at holde kortere barsel eller arbejde flere timer og lade børnene være længere i institution) eller stimulere børnenes læring og udvikling og derigennem styrke deres fremtidige beskæftigelse og produktivitet.
Her på siden er der samlet et overblik over notater, der beskriver og forklarer grundlaget for Finansministeriets skøn for afledte virkninger på de offentlige finanser, primært igennem ændringer i arbejdsudbuddet, for tiltag vedrørende de offentlige udgifter.
Læs om Arbejdsudbudseffekter af hel eller delvis brugerbetaling på offentlige serviceydelser
Læs om Arbejdsudbudseffekter ved nedsættelse af egenbetaling til tandlæge
Læs om Topskattelettelse finansieret ved børnepasning (egenbetaling eller omkostningsreduktion)
Læs om Illustrativt eksempel på nedsættelse af takster i den kollektive trafik
Læs om Dynamiske effekter af udgifter til uddannelse
Læs om Dynamiske effekter af udgifter til sundhedsvæsen herunder nedbringelse af ventelister
Læs om Dynamiske effekter af udgifter rettet mod bedre arbejdsmiljø og forebyggelse
