Vores talentudviklingsprogram
I Finansministeriet sætter vi stor pris på, at nogle af landets dygtigste og mest talentfulde mennesker arbejder hos os.
Som led i at understøtte og videreudvikle vores medarbejderes evner og kompetencer, har vi opbygget og skræddersyet et særligt talentudviklingsprogram kaldet FM Xcellence.
FM Xcellence er et 2-årigt talentudviklingsforløb for særligt udvalgte medarbejdere med fokus på at accelerere deres personlige og faglige udvikling gennem en lang række forskellige tiltag. Disse inkluderer blandt andet:
- Større og mere udfordrende arbejdsopgaver med selvstændigt ansvar
- Tildeling af ekstern mentor
- Kompetenceudviklende kurser
- Tests og sparring
- Tema- og netværksmøder
- Inspirerende oplæg og workshops
Herudover er der løbende en tæt kontakt, evaluering og sparring mellem det udvalgte talent og dennes kontor- og afdelingschef, samt HR.
Som medarbejder i Finansministeriet kan du komme i betragtning til FM Xcellence - en unik mulighed for at få sat turbo på din personlige og faglige udvikling.