Konsekvensberegninger i REFORM
Tiltag, der påvirker produktiviteten og dermed strukturelt BNP, det vil sige den underliggende udvikling i BNP i fravær af konjunkturudsving, bidrager til ændringer i samfundets velstandsniveau. Finansministeriet skønner over strukturelle BNP-effekter af initiativer med erhvervsøkonomiske konsekvenser på mere end 50 mio. kr. årligt eller hvor BNP-effekterne forventes at være større end 100 mio. kr. årligt.
Effekterne anvendes primært men ikke udelukkende ved fremsættelse af lovforslag samt den forudgående offentlige høring, i beslutningsoplæg til regeringen og i svar til Finansudvalget.
Beregningerne gennemføres hovedsageligt i REFORM-modellen, der er udviklet af analyseinstituttet DREAM. Nedenfor findes link, der beskriver opbygningen og anvendelsen af REFORM samt links til eksempler på BNP-effekter.
Opbygning af REFORM
Der findes dokumentation for REFORMs opbygning på DREAMs hjemmeside:
Læs om opbygningen er beskrevet i dokumentationsnotatet ”REFORM modellen”
Læs mere REFORM-modellen på DREAMS hjemmeside
Anvendelsen af REFORM
Finansministeriets anvendelse af REFORM er også offentligt beskrevet. Informationerne herom kan findes følgende steder:
I Skatteøkonomisk Redegørelse fra 2021 i boks 4.11 kan man også læse om Finansministeriets brug af REFORM-modellen:
Læs om Finansministeriets brug af REFORM-modellen i Skatteøkonomisk Redegørelse
Læs Finansudvalgets spørgsmål nr. 607 (Alm. del) af 20. september 2017 (indeholder en redegørelse for Finansministeriets regnemodeller).
Læs teknisk baggrund til Aftaler om Vækstpakke 2014, som også indeholder en beskrivelse af REFORM-modellen
Eksempler på BNP-effekter
De strukturelle BNP-effekter offentliggøres typisk i forbindelse med svar til Finansudvalget samt ved høring af lovforslag og bekendtgørelser samt ved fremsættelsen af lovforslagene. Det bemærkes, at ændringer i arbejdsudbuddet også kan påvirke strukturelt BNP, og derfor vil BNP-effekten i nogle af de følgende eksempler dække både arbejdsudbuds- og produktivitetseffekter. I så fald fremgår det tydeligt af svarene. Arbejdsudbudseffekterne beregnes som udgangspunkt uden for REFORM.
Følgende er et udvalg af offentliggjort materiale, hvor strukturelle BNP-effekter beregnet i REFORM fremgår:
Læs svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 105 (Alm. del) af 16. januar 2020 (Bl.a. BNP-effekten af en afskaffelse af registreringsafgiften).
Læs svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 66 (Alm. del) af 24. november 2020 (BNP-effekter af den gennemførte politik fra regeringsskiftet i 2019 frem til Aftale om en ny ret til tidlig pension, oktober 2020).
Læs svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 108 (L1 – Forslag til finanslov for finansåret 2021) af 9. december 2020 (BNP-effekter af den samlede finanslovsaftale fra 2021, aftalen om Grøn omstilling af vejtransporten og Grøn skattereform).
Læs svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 317 (Alm. del) af 23. januar 2019 (BNP-effekter af gennemførte initiativer, der påvirker produktiviteten, under V og VLAK-regeringen).
Læs svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 502 (Alm. del) af 23. august 2018 (bl.a. BNP-effekter af Alternativets udspil ”Der er et Alternativ”).
Læs forslag til Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (fremsat d. 13. oktober 2016 af erhvervs- og vækstministeren).
Læs høring over udkast til to bekendtgørelser vedr. bæredygtighed mv. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler (delvis implementering af direktiv om fremme af anvendelse af energi fra vedvarende energikilder). BNP-effekten er oplyst i ”EØK-notat”.
Læs beskrivelse af beregningsforudsætningerne for BNP-beregningen i Aftale om planloven