Finansministeriets koncern

Organisationsdiagram for Finansministeriets koncern

Finansministeriet består af departementet, en række styrelser og DREAM, som du kan læse mere om her.

 Download organisationsdiagram for Finansministeriets koncern

Økonomistyrelsen bidrager med viden, systemer og værktøjer

Økonomistyrelsen hjælper institutionerne i staten og selvejesektoren med at sikre en enkel og værdiskabende styring gennem viden, it-systemer og værktøjer, så ledere og medarbejdere har de rigtige rammer og datamæssige forudsætninger til at yde den bedste service for borgere, brugere og virksomheder. Derudover hjælper Økonomistyrelsen med at udvikle og gennemføre attraktive kompetenceudviklingstilbud inden for blandt andet økonomistyring, interne kontroller, indkøb og udbud til medarbejdere og ledere i staten og de statslige selvejende institutioner.

Læs mere om Økonomistyrelsen på oes.dk

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen

Medarbejder- og Kompetencestyrelsens opgave er at varetage statens arbejdsgiverfunktioner og sikre gode rammer for velfungerende og attraktive statslige arbejdspladser, hvor ledere og medarbejdere har de rette kompetencer til at løse velfærdssamfundets opgaver.

Styrelsen indgår og implementerer overenskomster og aftaler på det statslige område og udvikler politikker og aktiviteter inden for arbejdsmiljø, samarbejde, kompetenceudvikling, rekruttering og ledelse. Medarbejder- og Kompetencestyrelsen understøtter desuden de statslige arbejdspladser med rådgivning inden for styrelsens arbejdsområder.

Læs mere om Medarbejder- og Kompetencestyrelsen på medst.dk

Statens Administration

Statens Administrations bidrager til udvikling af en effektiv administration på tværs af den offentlige sektor. Dette indebærer at sikre den fortsatte udvikling og effektivisering af den løn- og regnskabsadministration, som Statens Administration varetager som shared service center.

Statens Administration skal herudover afdække mulighederne for at varetage og effektivisere flere administrative opgaver for kunderne. Den fortsatte effektivise-ring af administrative processer skal blandt andet ske ved anvendelse af automati-sering og robotics.

Læs mere om Statens Administration på statens-adm.dk

Statens It

Statens It er sat i verden for at levere bedre, billigere og mere sikker it-drift og service til den danske stat. Med fokus på tilgængelighed, stabilitet, effektivitet og informationssikkerhed servicerer Statens It mange forskellige ministerier, statslige myndigheder og en række selvejende institutioner.

Læs mere om Statens It på statens-it.dk 

DREAM

DREAMgruppen leverer uafhængige og fagligt velfunderede nationaløkonomiske analyser af den danske økonomi. Deres analyser dækker problemstillinger fra de fleste af økonomiens kerneområder: Makroøkonomi, finanspolitisk holdbarhed, demografi, uddannelse, klima og energi, boligmarked, arbejdsmarked og pension. Analyserne anvendes af ministerier, kommissioner, interesseorganisationer, tænketanke mv.

Læs mere om DREAM på dreamgruppen.dk